Denne aftale er gældende fra det tidspunkt, hvor Vindstød A/S kan påbegynde refusionsabonnementet for kunden.
1.1. Denne aftale indgås med Vindstød A/S, CVR 34045143 og Kunden.
1.2. Kunden skal have en dansk adresse og være myndig for at indgå en aftale.
1.3. Disse almindelige betingelser fastsætter vilkår og betingelser mellem Vindstød og Kunden og skal ses som et supplement til indgået elaftale.
1.4. Vindstød har lavet en aftale med virksomheden TakeCHARGE ApS, CVR 42032271, Agern Allé 5A, 2970 Hørsholm, der varetager måleransvar, indsamling af målerdata m.m. på vegne af Vindstød. Som følge heraf deler Vindstød og TakeCHARGE oplysninger om kunden, for at kunden kan opnå refusion af elafgiften på den strøm som leveres igennem kundens ladeboks til opladelig bil.
1.5. Ved problemer med ladeboks kan TakeCHARGE kontaktes på vindstoed@takecharge.dk eller telefonisk 42 655 488, hverdage mellem 8.30 og 16.
2.1. Opfylder Kunden ikke længere vilkårene for refusion, skal dette oplyses hurtigst muligt per e-mail.
2.2. Kunden skal oplyse Vindstød om flytning, såfremt kunden har et aktivt abonnement.
2.3. Kunden er ansvarlig for at opdatere egne oplysninger på Vindstøds selvbetjening.
2.4. Kunden skal på forlangende udlevere dokumentation for, at Kunden betaler fuld elafgift på den forbrugte el og kunden skal være elkunde hos Vindstød.
3.1. Serviceabonnement på ladeboks er indeholdt i refusionsabonnementet.
3.2. Serviceabonnementet omfatter kundeservice og drift af ladeboks, se. punkt 8 og 9.
3.3. Ved køb af ladeboks aktiveres abonnementsaftalen automatisk fra købsdatoen, med mindre andet er aftalt.
3.4. Der er ingen bindingsperiode på abonnementet, og det kan til enhver tid opsiges jvf. gældende opsigelsesvarsel.
4.1. Ved indgåelse af en abonnementsaftale med Vindstød er der mulighed for at opnå refusion af elafgift i henhold til LOV nr. 1353 af 21/12/2012, § 21.
4.2. Ordningen er gældende til udgangen af December 2030.
4.3. Refusionssatsen beregnes efter gældende lovgivning.
4.4. Der kan kun ydes refusion af elafgift, såfremt betingelser for refusion er opfyldt. Udstyr til refusion må kun benyttes på lokationer i Danmark, hvor der er betalt fuld elafgift til staten. Kunden er ikke refusionsberettiget, såfremt stedet for opladning i forvejen modtager refusion, har nedsat elafgift på anden vis eller har solceller eller andet der forhindrer refusion. Således kan der i forvejen være nedsat elafgift for elvarme, jordvarme, varmepumper mm og kunden er i disse tilfælde IKKE berettiget til refusion. Det er kundens ansvar at sikre, at betingelser for refusion er opfyldt. Udstyr til refusion må kun benyttes på lokationer i Danmark hvor der er betalt fuld elafgift til staten.
4.5. Kunden er kun berettiget til at modtage refusion såfremt Vindstød får godkendt og udbetalt denne hos Skat. Udbetalingens størrelse kan aldrig overstige den på tidspunktet gældende refusionssats fra Skat. Udbetaling af refusion af elafgift sker under forudsætning af, at opladningen af opladelige biler hos kunden berettiger til godtgørelse af refusion af elafgifter, herunder at kunden ikke selv anmoder myndighederne om godtgørelse af elafgift og at afgift er betalt i første omgang.
4.6. Ved automatisk aflæsning af lader forbrug, er det en forudsætning at laderen løbende er online og forbindelse er skabt via selvbetjeningen. Laderen skal kunne fjernaflæses for at der kan ydes refusion. Aflæsninger, der ikke sendes fra selve laderen og til Vindstød af tekniske årsager, bliver ikke refunderet. Det er ikke muligt at refundere ud fra manuelle aflæsninger, screenshots fra app eller lignende.
4.7. TakeCHARGE og Vindstød skal ved forudgående aftale have mulighed for at komme og visuelt kontrollere korrekt installation og aflæsning af ladeudstyr.
4.8. Der må ikke bruges el fra ladeudstyr til andet end opladning af dansk indregistrerede el- og hybridkøretøjer. Der må ikke bruges el på anden vis, der påvirker energimåleren, der sidder i forbindelse med ladeudstyret. Laderen/måler må ikke modificeres eller skilles ad.
4.9. Ethvert tilbagebetalingskrav af elafgift fra SKAT er Vindstød uvedkommende, og eventuelle omkostninger relateret hertil skal dækkes af Kunden.
5.1. Ved køb af ladeudstyr overgår ejerskab til Kunden, når betaling er modtaget og udstyr leveret.
5.2. Ved leje af ladeudstyr forbliver ejendomsretten hos Vindstød eller TakeCHARGE, hvis udstyret er købt der. Kunden er ansvarlig for at udstyr leveres tilbage i samme stand som ved levering, dog under hensyntagen til almindeligt brugs slitage og aldring.
6.1. Vindstød sælger ikke udstyr, og henviser derfor til den leverandør, som kunden måtte have købt sit udstyr hos.
6.2. Udført installationsarbejde refunderes ikke.
7.1. Vindstød sælger ikke udstyr, og henviser derfor til den leverandør, som kunden måtte have købt sit udstyr hos.
8.1. Kundeservice relateret til ladeboksen er outsourcet til TakeCHARGE.
Kundeservice omfatter følgende, som er
inkluderet i refusions- og serviceabonnement:
- Assistance og hjælp ved funktionsfejl.
- Assistance og hjælp til fejlfinding.
- Reparation og udbedring af fejl på ladeboksen, som var til stede ved levering.
- Reparation og udbedring af pludseligt opståede fejl på ladeboksen, som følge af hændelig beskadigelse, som f.eks. lynnedslag, oversvømmelse og lignende. Såfremt Kundens forsikring dækker dette, skal TakeCHARGE holdes skadesløs for udgifter hertil.
8.2. Kundeservice omfatter ikke følgende:
- Skader eller fejl forårsaget af uautoriseret adgang til ladeboksen
- Skader eller fejl forårsaget af fejlbetjening af ladeboksen
- Skader eller fejl forårsaget af påkørsel, hærværk, etc.
- Forgæves kørsel til aftalte, og af Kunden bekræftede besøg, herunder ved forhindret adgang til ladeboksen
- Fejl forårsaget af manglende 4G dækning
- Udgifter til færgeoverfart til ikke brofaste øer
- Fejl som følge af brug af egen elektriker
9.1. TakeCHARGE kan uden ansvar og varsel tage ladeboksen ud af drift i kortere perioder, udføre vedligeholdelse, opdatere software, og lignende af hensyn til driften af ladeboksen eller balancering af elnettet. Medfører dette, at opladning via ladeboksen ikke er mulig, vil TakeCHARGE i denne forbindelse ikke være ansvarlig for eventuelle tab.
9.2. Hvis kunden anvender andre apps til at kontrollere laderen, end producenten eller TakeCHARGE stiller til rådighed, ydes der ikke support på fejl relateret til dette.
9.3. I tilfælde af at der opstår fejl på Kundens udstyr, kan det være nødvendigt at sende en installatør ud til Kundens adresse for fejlsøgning og udbedring. Kunden er forpligtet til at være hjemme under besøget. Såfremt det ved et sådan besøg konstateres, at fejlen er forårsaget af andet udstyr, fejl på adressen, brugerfejl el.lign., er TakeCHARGE berettiget til at opkræve Kunden for omkostninger for forgæves installatør besøg, fejlsøgning, udbedring m.m. Viser det sig, at der ikke er fejl på produktet, men at fejlen ligger et andet sted på Kundens adresse, så vil kunden blive faktureret for omkostninger forbundet med teknikerbesøget.
9.4. Såfremt der opstår en fejl på laderen, vil TakeCHARGE forsøge at udbedre fejlen og om nødvendigt udskifte laderen med en tilsvarende ladeboks uden omkostninger for Kunden. Såfremt fejlen er i installationen og ikke i laderen skal Kunden dække udgifter forbundet med fejlsøgning. Det er en betingelse for serviceaftalen, at installationen er korrekt udført af autoriseret installatør.
9.5. TakeCHARGE forbeholder sig retten til at afgøre, om Kunden har krav på installatørbesøg.
9.6. Ved ombytning af defekt produkt, kan TakeCHARGE beslutte at levere et tilsvarende produkt med lignende funktionalitet.
10.1. Hvis der opstår Force Majeure, er Vindstød og TakeCHARGE ansvarsfrit berettiget til at udskyde eller annullere sine ydelser i henhold til Aftalen.
10.2. Vindstød og TakeCHARGEs erstatningsansvar kan beløbsmæssigt ikke overstige etableringsgebyret.
10.3. Vindstød og TakeCHARGE kan ikke pålægges erstatningsansvar for eventuelle tab, der opstår pga. fejl i ladeudstyr.
10.4. Vindstød og TakeCHARGE kan ikke pålægges erstatningsansvar for fejl og nedbrud, der skyldes 3. part, herunder el-leverandør eller el-installatører.
10.5. Vindstød og TakeCHARGE kan ikke holdes ansvarlig for Kundens tab, herunder driftsomkostninger og tab af ordrer, indtægt, omsætning, tid, goodwill, offentlige tilskud eller andre indirekte tab eller skader, uanset årsagen hertil.
10.6. Vindstød og TakeCHARGE er ikke ansvarlig for, eller forpligtet af materielle ændringer eller modifikationer, som Kunden laver på Ordren uden Vindstød og TakeCHARGEs forudgående skriftlige accept og vejledning herom.
10.7. Såfremt Produktet er forsøgt ændret, repareret uden Vindstød eller TakeCHARGEs forudgående accept eller anvendt fejlagtigt, bortfalder reklamationsretten og eventuelle garantier.
11.1. Indhold og betingelser for standardinstallation findes på www.takecharge.dk/installation
11.2. Kunden skal sikre, at installatøren har adgang til de nødvendige områder på ejendommen for at kunne installere ladeudstyr, herunder målertavle, installationspunkt og afstanden mellem de to punkter.
11.3. Der skal være en person til stede, som kan tage beslutninger i forbindelse med installationen.
11.4. Installationsarbejde, som ligger udover standardinstallationen, faktureres af installatøren direkte til Kunden.
11.5. Ved brug af Kundens egen autoriserede installatør, skal producentens vejledninger samt information på TakeCHARGE support sider følges, for at sikre korrekt opsætning af laderen. TakeCHARGE forbeholder sig retten, til at fakturere Kunden for efterfølgende fejlfinding og support i forbindelse med forkert opsætning.
12.1. Ved leje stiller TakeCHARGE ladeudstyr til rådighed for Kunden. Ladeboksen forbliver TakeCHARGEs ejendom i hele aftaleforholdet, medmindre andet er aftalt.
12.2. Ønsker Kunden i aftalens løbetid at købe ladeudstyret, kan Kunden rette henvendelse til TakeCHARGE for eventuel aftale om frikøb. Prisen for eventuelt frikøb fastsættes af TakeCHARGE baseret på udstyrets levetid, stand m.m. TakeCHARGE forbeholder sig ret til at afvise frikøb.
12.3. Det er udelukkende en tekniker udpeget af TakeCHARGE som må nedtage ladeboksen. Ved opsigelse forpligter Kunden sig til at betale det til enhver tid gældende nedtagningsgebyr, med mindre andet er aftalt
12.4. TakeCHARGE bestræber sig på at nedtage ladeboksen hurtigst muligt efter at aftaleforholdet er ophørt. I tidsperioden mellem at aftaleforholdet er ophørt og før en teknikker nedtager ladeudstyret, skal Kunden afholde sig fra at at anvende dette.
12.5. Kunden skal behandle og benytte ladeudstyr korrekt, forsvarligt og i henhold til TakeCHARGEs og producentens anvisninger.
12.6. Kunden er indforstået med, at det lejede ladeudstyr ikke nødvendigvis er ny, men kan være brugt tidligere. Ladeudstyr vil i væsentligt omfang fremstå som nyt, samt være fuldt funktionsdygtigt.
12.7. Kunden må ikke sælge, udleje, pantsætte mv. ladeboksen, og må ikke flytte ladeudstyr uden godkendelse fra TakeCHARGE.
12.8. Kunden ejer selve installationen (standardinstallation) og intet fra installationen skal leveres tilbage til TakeCHARGE, såfremt lejemålet af ladeboksen ophører.
13.1. Der er ingen bindingsperiode på refusions- og serviceabonnementer. Ved opsigelse tilbagebetales evt. forudbetalt abonnement
13.2. Hvis Kunden ikke betaler til den angivne forfaldsdato, fremsendes en rykkerskrivelse.
13.3. Ved forsinket betaling er Vindstød berettiget til at opkræve morarenter fra betalingsfristens udløb og indtil betaling sker jævnfør Rentelovens bestemmelser. Vindstød er berettiget til at opkræve gebyr og evt. renter ved udsendelse af rykkerbreve jf. gældende lovgivning.
13.4. Vindstød er berettiget til at tilbageholde refusion af elafgift, depositum eller anden forudbetaling, indtil betaling igen er registreret.
14.1. Priser fremgår på www.vindstoed.dk/elbil.
14.2. Alle priser er i danske kroner og inkl. moms med mindre andet er specificeret. Alle udgifter i relation til produkter, herunder til fragt, vil fremgå ved bestilling og af ordrebekræftelse. Der tages forbehold for fejl i priser.
14.3. Ved oprettelse af abonnementsaftale opkræves et evt. oprettelsesgebyr og månedlige betalinger. Abonnementer træder i kraft ved købstidspunktet.
15.1. Kunden og Vindstød kan opsige refusion- eller serviceabonnementet med et varsel på 1 måned til udgangen af en måned. Opsigelse skal ske skriftligt pr e-mail.
Forudbetalt abonnement tilbagebetales på slutopgørelsen, ved slutningen af indeværende afregningsperiode.
15.2. Opsiger kunden aftalen, overgår enhver reklamationssag til den forhandler, hvor kunden har købt sin ladeboks.
16.1. Ændringer som er til fordel for Kunden, ændres uden varsel. Alle andre ændringer vil blive varslet med minimum 1 måned. Kunden kan i forbindelse med sådan ændring opsige sit abonnement med et varsel på 14 dage fra udmeldelsen af ændringen.
17. Registrering og behandling af oplysninger
17.1. Vindstød behandler personoplysninger i forbindelse med aftalen.
Vindstød behandler Kundens personoplysninger i henhold til gældende
privatlivspolitik, som findes på www.vindstoed.dk.
17.2. Kunden giver samtykke til, at Vindstød og TakeCHARGE udleverer dokumentation for aflæsning af ladeboksen til Skat / offentlige myndigheder.
17.3. Kunden giver samtykke til udveksling af personoplysninger med underleverandører i nødvendigt omfang, i forbindelse med installation og service på laderen.
17.4. Kunden giver samtykke til, at Vindstød må kontakte Kunden på telefon, e-mail og SMS om forhold der vedrører Kundens aftaleforhold.
17.5. Kunden giver samtykke til, at anonymiserede data benyttes til statistik.
17.5. Kunden giver samtykke til, at Vindstød kan udveksle persondata med TakeCHARGE, da dette er nødvendigt for at Vindstød kan levere refusionen.
17.7. Ved opsigelse slettes kundeoplysninger, som ikke skal lagres ved lovkrav. Tilsvarende slettes data også hos TakeCHARGE.
18. Overdragelse af aftalen
18.1. Vindstød har ret til at overdrage alle rettigheder og forpligtelser i henhold til denne aftale.
18.2. Vindstød følger Datatilsynets regler og Persondatalovgivningen. Det vil sige, at hvis aftalen overdrages, videregiver Vindstød kun personlige oplysninger i det omfang, at aftalen kan opretholdes.
18.3. Vindstød er til enhver tid berettiget til uden varsel at overdrage aftalen til anden ejerstruktur eller tredjemand.
18.4. Kunden kan efter aftale med Vindstød, overdrage refusionsaftale til tredjemand, fx ved hussalg.
19. Tvister
19.1. Hvis Kunden er utilfreds med Vindstød håndtering, service eller andet, skal Kunden kontakte Vindstød skriftligt via email til elbil@vindstoed.dk.
19.2. Vindstød behandler klagerne hurtigst muligt. Nogle klager kan involvere tredjepart, og der kan først træffes beslutning, når alle oplysninger er Vindstød i hænde. Vindstød har en frist på 2 måneder fra modtagelse af klagen.
19.3. Enhver tvist, der opstår som følge af denne aftale, skal afgøres efter dansk ret i Aarhus.